Søgruppen har fået foretaget en analyse af fiskebestanden. Nedenfor finder du uddrag samt den fulde rapport.
Der blev i alt fanget 765 fisk ved undersøgelsen svarende til ca. 41 kg fordelt på 9 arter.
Karpefiskene brasen, skalle, suder og karusse udgør hovedparten af fiskebiomassen, og blandt de øvrige fiskearter optrådte kun ål med ca. 75 kg med en nævneværdig biomasse. Fiskebestandens karakter har dermed ikke ændret sig væsentligt siden 1975, hvor en fiskeundersøgelse tilsvarende viste en dominans
af brasener, skaller, karusser og suder.
Vesterled Sø rummer som mange andre uklare, næringsrige, lavvandede søer en tæt bestand af fredfisk, hovedsageligt skaller, brasener, karusser og suder. Fiskene er generelt tynde, hvilket vidner om en stor bestand i forhold til fødegrundlaget. Søen rummer en beskeden bestand af rovfisk, og bestanden reguleres derfor primært gennem fødebegrænsning samt gennem uregelmæssig rekruttering. Fiskebestanden æder antagelig en stor del af søens dyreplankton, hvilket er medvirkende til det aktuelt ringe vandmiljø.
Klarlægges og eventuelt nedbringes næringsbelastningen til søen, vil en gennemgribende regulering af fiskebestanden formodentligt kunne forbedre vandmiljøet markant.