Denne side udgør et udkast til et sammendrag af fakta og korrespondancer vedrørende Vesterled Sø og den forurening som er tilløbet søen siden 1979.

Udkastet er forfattet af Svend-Aage Eeg.

1.1 Udgangspunktet: Et teknisk anlæg – ikke en sø

Vesterled-området blev i 1979 fastlagt som et regnvandsbassin med det tekniske formål at forsinke regnvand og beskytte kloaksystemet. Der var ingen visioner om naturbeskyttelse, biodiversitet eller rekreative funktioner.

Allerede her begyndte forfaldet, da bassinet aldrig blev drevet som et bassin: ingen fjernelse af slam, ingenolieudskillere, ingen årlige tilsyn.

1.2 En ‘sø’ begynder at opstå – tilfældigt

Manglende drift betød, at bassinet gradvist udviklede sig til en permanent vandsamling. Vegetation etablerede sig, fugle og frøer flyttede ind, og omkringboende begyndte at opfatte området som en naturlig sø. Men juridisk og teknisk var det stadig et bassin – blot uden drift.

1.3 Det gennemstrømmende vand

I perioden 2002–2007 målte en vandstandsmåler ved broen opstrøms en gennemsnitlig vandføring på 18 L/sek, ca. 550.000 m³ om året. Søens opland på 500 ha medførte en samlet årlig gennemstrømning på ca. 750.000 m³. Dette er ikke naturlige sø-karakteristika, men et aktivt gennemstrømmet teknisk anlæg.

1.4 De første tekniske advarsler

Tekniske forhold allerede før år 2000 pegede på problemer: stigende slamlag, manglende sandfang, tungere kulbrinter, zink, cadmium, nikkel og bly. Alle disse data blev senere bekræftet af ingeniør Thomas Åblink og andre tekniske vurderinger.

1.5 Juridisk status: stadig bassin

Landvæsenskommissionskendelser fra 1962 og 1974 var stadig gældende. Ingen myndighed foretog et formelt skifte
til søstatus, og dermed var den efterfølgende §3-registrering uden dokumenteret grundlag.

1.6 Sammenfatning

Inden år 2000 var Vesterled Sø i realiteten et misligholdt bassin, der utilsigtet var blevet til en sø. Slammet voksede, forureningen steg, og ingen myndighed tog ansvar. Det er fundamentet for de kommende kapitler.